Jobannonce: Studentermedhjælper til Forlaget Højskolerne – 10 timer om ugen

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Studentermedhjælper til Forlaget Højskolerne – 10 timer om ugen

København

Vil du arbejde med formidling og kommunikation af Højskolesangbogen samt de frie skolers fællessangprojekt Syng, spis og snak? Og kan du se fordelene ved at have et rigtig godt studiejob med en bred vifte af forskellige opgaver relateret til sang og events?

Forlaget Højskolerne er en del af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), som er højskolernes interesseorganisation. Forlaget udgiver ud over Højskolesangbogen flere udgivelser i relation til sang og organiserer ligeledes en række events.

Vi synger morgensang hver dag og prioriterer at lave aktiviteter sammen, der styrker det sociale sammenhold – og dermed også det faglige. Du vil opleve, at du hurtigt får et stort ansvar og vil møde en stor tillid fra dine kolleger.