Jobannonce: Enhedschef til Projekttilskud

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enhedschef til Projekttilskud

Augustenborg

Landbrugsstyrelsen søger en enhedschef til enheden Projekttilskud i Augustenborg, som kan stå i spidsen for sagsbehandlingen af Landbrugsstyrelsens projekttilskudsordninger. Hvis du derfor har stærke ledelseskompetencer og interesse i at arbejde i en styrelse, hvis vision er at skabe vækst og arbejdspladser i landbrugserhvervet samtidig med, at vi passer på vores klima og miljø, så har du nu mulighed for at blive en del af chefholdet i Landbrugsstyrelsens afdeling på Augustenborg Slot.

Som enhedschef i Projekttilskud vil du få det overordnede ledelsesansvar for enhedens 60 medarbejdere og det direkte ledelsesansvar for enhedens tre teamledere. Dermed får du en vigtig ledelsesopgave i at sætte retning for enheden og prioritere i enhedens opgaver i overensstemmelse med direktionens strategi og de mål, der er aftalt.