Jobannonce: Pædagog til special-SFO

Aarhus Kommune

Pædagog til special-SFO

Viby J

Vi søger en engageret pædagog 34 timer/ugl til vores special-SFO (evt. mulighed for 37 timer). Du vil blive tilknyttet vores specialklasser i indskolingen.

Dit primære fokus vil være rettet mod en klasse i indskolingen fra 0.-2. kl., hvor du i løbet af skoledagen vil være i klasserne, samt varetage understøttende undervisning, og derefter følge børnene i SFO-tiden. Om eftermiddagen vil du i SFO fortrinsvis være tilknyttet specialklasserne og ofte med særlige indsatser omkring enkelte børn, men du skal også være klar på at indgå i SFO i øvrige klasser.

På Vestergårdsskolen er vi alle en del af et forpligtende fællesskab, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt. Vi har fokus på læring, trivsel og udvikling og arbejder tæt sammen med skolens forældre i et forpligtende samarbejde. Vestergårdsskolen er en folkeskole med en elevsammensætning, der favner stor forskellighed, og det ser vi som en styrke.