Jobannonce: Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune søger medarbejder 37 timer ugentligt i en tidsbegrænset stilling for et år

Lyngby-Taarbæk Kommune

Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune søger medarbejder 37 timer ugentligt i en tidsbegrænset stilling for et år

Akuttilbuddet er et tilbud til alle borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune med en akut psykisk krise. Akuttilbuddet har åbent alle ugens dage 24 timer i døgnet og mennesker i krise kan kontakte os pr. telefon, mail, sms eller ved personlig henvendelse.

Vi søger en medarbejder pr. 1. juli eller august 2022 på 37 timer, i hverdage fordelt mellem arbejde i dag og aftentimer og i tidsrummet fra kl. 13-21 og med arbejde hver tredje weekend i dag og aften.

Akuttilbuddet bygger på en forståelse af at psykiske problemer har relation til oplevelser i livet. Indsatsen vil derfor søge at hjælpe borgeren til at se en mening i krisetegnene og finde de bagvedliggende problemer med henblik på at håndtere de situationer der opstår, og opnå større kontrol over eget liv.