Jobannonce: Lærere med specialer til specialskole

Vordingborg Kommune

Lærere med specialer til specialskole

Kalvehave

Vi får flere elever til næste år. Derfor søger Vordingborg Kommunes specialskole lærere, som ønsker at være en del af et stærkt team på enten mellemtrinnet eller i udskolingen.

Når man starter, som lærer i Kalvehave, sikrer vi en grundig introduktion til opgaven, så man bliver klædt godt på til den gruppe elever, man skal arbejde med.

Som lærer i Kalvehave skal du være ekstremt tydelig i struktur og relationer. Vi søger lærere, der fx har linjefag i matematik, engelsk, natur/teknologi og idræt.

Derudover er vi interesseret i de kompetencer, som du særligt kan byde ind med. Det kan være, at du udover at være uddannet lærer, også har en håndværkeruddannelse. Måske har du også kompetencer eller erfaring med vejledning, så du i fremtiden kan være praksisvejleder.