Jobannonce: Klinisk laboratoriegenetiker/Klinisk Akademiker

Arcedi Biotech ApS

Klinisk laboratoriegenetiker/Klinisk Akademiker

Aarhus

Vi søger en positiv, engageret, selvstændig og initiativrig klinisk laboratoriegenetiker/klinisk akademiker til et barselsvikariat fra 1. august 2022 med stor sandsynlighed for fastansættelse.

Vi er en bioteknologisk virksomhed, der i et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital (AUH) har udviklet en metode til celle-baseret non-invasiv prænatal test (cbNIPT).

Dine opgaver vil omfatte analyse og genetisk fortolkning af low-pass WGS-data i tæt samarbejde med kollegaer samt eksterne interessenter, på sigt at udarbejde og underskrive genetiske analysesvar i et akkrediteret miljø, projektledelse, samt ad hoc problemløsninger. Du vil få et særligt ansvar for at bruge nyeste viden om genetisk analyse til at planlægge, afprøve, udvikle og validere nye metoder til svarafgivelse på cbNIPT-prøver.