Jobannonce: Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Rønbækken i Hinnerup

Favrskov Kommune

Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Rønbækken i Hinnerup

Børnehuset Rønbækken i Hinnerup søger en pædagog i 34-37 timer pr. uge til en stilling i vores vuggestuegruppe ’Krabbestuen’ med tiltrædelse pr. 1. august 2022 eller snarest muligt derefter.

Vi er beliggende i det nordlige Hinnerup og er en del af Område Hinnerup Nord/øst, som i alt består af fem institutioner.

Vi er en integreret, stueopdelt institution. Vi er organiseret i en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Stillingen er i vuggestuegruppen.

Vi vægter fagligheden højt, er åbne overfor nyt og udvikler os. Vi tror på, at alle gør det bedste med de ressourcer de har, og vi arbejder aktivt for at skabe et lege- og læringsmiljø, hvor fællesskabet er omdrejningspunkt.