Jobannonce: HR-profil med lyst til udvikling og administration

Egedal Kommune

HR-profil med lyst til udvikling og administration

Ølstykke

Vi er på udkig efter en kollega med energi på den brede HR-palet, og som har lyst til at være del af et fagligt stærkt hold. HR-teamet i Egedal Kommune er en efterspurgt sparringspartner i organisationen. Vi har derfor brug for en ekstra hånd til at løfte nogle af de mange spændende opgaver, vi er involveret i.

Din hverdag kommer til at byde på en god blanding af forskellige administrative og udviklingsorienterede opgaver. En af dine primære ansvarsområder vil handle om understøttelse af organisationens sygefraværshåndtering, hvilket bl.a. indebærer sparring med ledere, datahåndtering og facilitering. Et andet primært ansvarsområde vil være at udvikle, nytænke og drive indsatser, der både understøtter fastholdelsen af vores dygtige medarbejdere og ledere, samt tiltrækker de bedste kandidater til vores ledige stillinger. Dette kommer du til at gøre sammen med gode kolleger på tværs af organisationen.

Egedal Kommune