Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Plejecentret Sjælsø dagvagt

Rudersdal Kommune

Social- og sundhedsassistent til Plejecentret Sjælsø dagvagt

Birkerød

Har du et ønske om at arbejde et sted, hvor medindflydelse, faglig udvikling og gode kollegaer er rammerne for et alsidigt og spændende job inden for ældreplejen? Så læs videre - det er måske lige dig, vi søger.

Vi lægger stor vægt på, at borgerne oplever høj trivsel med nærhed og god livskvalitet. Vi arbejder målrettet med, at både borgere og deres pårørende skal føle sig trygge og og tager derfor altid udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at varetage de grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver for de borgere du og dine kollegaer har ansvaret for. Du skal selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere forløbene for de enkelte borgere i tæt samarbejde med sygeplejersken.