Jobannonce: Vicekontorchef til nyt kontor for bæredygtig finansiering

Finanstilsynet

Vicekontorchef til nyt kontor for bæredygtig finansiering

København

Vil du være med til at forme tilsynet med bæredygtig finansiering? Har du erfaring med området og interesse for ledelse? Så har vi måske jobbet til dig.

Finanstilsynet søger en vicekontorchef til et nyoprettet kontor, som varetager tilsynet med den finansielle sektors arbejde med bæredygtig finansiering. Kontoret fører tilsyn med de finansielle virksomheders bæredygtige investeringer og oplysninger til investorer i den forbindelse. Kontoret har også ansvar for tilsynet med udbydere af crowdfunding-tjenester.

Dine primære opgaver vil især være at føre et datadrevet og risikobaseret tilsyn med bæredygtige finansielle produkter og virksomhedernes opgørelse af deres bæredygtighed.