Jobannonce: Maintenance Technician, Evening Shift

Kamstrup A/S

Maintenance Technician, Evening Shift

Skanderborg

Interesserer du dig for automation og robotter? Kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks mest innovative og højteknologiske produktionsvirksomheder? Kan du gennem hands on-vedligeholdelse, sikre høj oppetid på produktionslinjerne og udvikle vedligeholdsafdelingen i Kamstrup til næste niveau?

I rollen som Maintenance Technician er din hovedopgave at sikre, at produktionslinjerne altid kan producere vand- og varme/kølemålere effektivt til vores kunder på vores højautomatiserede fabrikker. Det sikrer du ved systematisk at vedligeholde produktionslinjerne og hurtigt afhjælpe driftsforstyrrelser. I dagligdagen arbejder du blandt andet tæt sammen med operatørerne, så vi hurtigt kan tilpasse og udbedre både små som store udfordringer.