Jobannonce: Jobkonsulent til Jobafklaring - Ressourceteamet

Esbjerg Kommune

Jobkonsulent til Jobafklaring - Ressourceteamet

Der er tale om en fast stilling på 30 timer ugentligt med ansættelse den 1. august 2022 eller snarest derefter.

Jobcenter Esbjerg er en dynamisk organisation, der hele tiden søger efter at optimere indsatsen. Vores indsats skal virke i forhold til at bringe borgere i beskæftigelse og yde professionel service overfor Esbjerg Kommunes virksomheder. Jobafklaring som helhed beskæftiger sig med indsatsen i forhold til borgere på sygedagpenge, i jobafklaringsforløb, på revalidering, visiteret til fleksjob eller i ressourceforløb.

Som jobkonsulent for borgere i ressourceforløb er det vigtigt, at du har en interesse i at arbejde med en kompleks målgruppe af borgere, der er kendetegnet ved mange forskellige udviklingsmuligheder og problematikker. Du får en række spændende og udfordrende arbejdsopgaver med udgangspunkt i indsats og tilbud efter beskæftigelsesloven.