Jobannonce: Arbejdsmarkedskonsulent (Job og formidling) til Virksomhedsservice og Integration

Lolland Kommune

Arbejdsmarkedskonsulent (Job og formidling) til Virksomhedsservice og Integration

Nakskov

Lolland kommune er afhængig af et velfungerende og aktivt erhvervsliv. Som Jobcenter og kommune har vi en interesse i at få de ledige i job og skabe de bedste vilkår for virksomhederne. Har du et indgående kendskab til arbejdsmarkedet, og forstår du vigtigheden af opkvalificering og uddannelse? Er du faglig dygtig, proaktiv og empatisk i dit møde med den ledige? Er du måske den nye arbejdsmarkedskonsulent, som vi glæder os til at få med på holdet?

Du er god til at skabe relationer med en professionel tilgang. Du kan holde fokus på den lediges personlige, sociale og faglige kompetencer, så I kan skabe det bedste jobmatch, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked. Du besidder handlekraft og kan arbejde efter mål og resultater.

Du bliver en del af et team, der arbejder værdibaseret med udgangspunkt i de generelle værdier: kompetence, tillid, åbenhed og fairness.