Jobannonce: Lærer og barselsvikar søges

Ikast-Brande Kommune

Lærer og barselsvikar søges

Lærer og barselsvikar søges til Ikast Nordre Skole

Vi står og mangler to knalddygtige kolleger efter sommerferien

Stilling A:
Du skal arbejde med primært indskolingselever i fagene dansk, engelsk og idræt. I skemaet indgår også enkelte støttetimer. Du bliver primærlærer og gennemgående person for eleverne i to klasser, og det er vigtigt, at du trives i et samarbejde med kolleger og i at være en central figur for børn, der er på vej i deres læringsliv.

Stilling B:
Du skal næsten udelukkende arbejde med idræt og sportslig grunduddannelse under skolens idrætsprofil. Der indgår desuden enkelte faglige støttetimer, og skemaet er spredt fra 0.-9. årgang, så der bliver masser af bevægelse og relationsarbejde at forholde sig til.