Jobannonce: 1-2 Sundhedsfaglige konsulenter / AC fuldmægtig til Departementet for Sundhed

Grønlands Selvstyre

1-2 Sundhedsfaglige konsulenter / AC fuldmægtig til Departementet for Sundhed

Trives du i en politisk organisation med vekslende arbejdsopgaver inden for sundhedsområdet, så har vi brug for dig.

Departementet for sundhed søger 1-2 sundhedsfaglige konsulenter / AC fuldmægtig til snarlig tiltrædelse. Stillingen er placeret i afdelingen for Strategi og Planlægning. Afdelingen har ansvar for myndigheds- og udviklingsopgaver samt departementale opgaver inden for sundhedsområdet.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Sundhedsfaglig rådgivning af Naalakkersuisoq
  • Udarbejdelse af sundhedsfaglige analyser, redegørelser, planer og overordnede sundhedsfaglige strategier
  • Behandling af sundhedsfaglige spørgsmål fra Inatsisartut og Naalakkersuisut
  • Samarbejde med øvrige departementer og underliggende enheder
  • Deltagelse i de koordinerende møder i Departementet
Grønlands Selvstyre