Jobannonce: Afløser til Lindevangs køkken

Lindevangshjemmets Fond

Afløser til Lindevangs køkken

Helsingør

Vi er et selvejende socialpsykiatrisk botilbud, som søger en afløser til vores køkkenteam. Arbejdet vil være i tidsrummet mellem 6.30 og 19.00 på hverdage samt weekender i tidsrummet 6.30-14. Særligt i forbindelse med sommerferieafholdelse vil der være mulighed for faste dage og fuld tid.

Du bliver en del af et køkkenteam, som dagligt betjener 56 beboere samt ca. 40 medarbejdere. Måltider serveres både i vores cafe samt i boenheder, hvor vi samles om måltidet. Vi har beboere i beskæftigelse i køkkenet og vægter beboerinddragelse i kostproduktionen meget højt.

Beboernes velbefindende og livskvalitet er i centrum. Vi mener, at ethvert menneske har en unik værdi, og vores værdigrundlag tager afsæt i respekt, anerkendelse, nærvær og faglighed. Vi bestræber os på, at beboerne har en dagligdag med mening og helhed, som tilgodeser både fysiske, sociale, fysiske, kulturelle og åndelige aspekter.