Jobannonce: Er du en erfaren allround bogholder?

LT Gruppen A/S

Er du en erfaren allround bogholder?

Havdrup

Vi har travlt hos LT Gruppen, og derfor søger vi en bogholder til vores team.

Den første periode i jobbet vil du lære virksomhedens DNA at kende, samtidig med at du tager aktiv del i bogholderi- og administrative opgaver. Efterfølgende vil du skulle varetage almindeligt forekommende opgaver i økonomiafdelingen.

Det er vigtigt, at du har allround erfaring, således at du kan dække ind for kollegaer under ferier og lign. Ud over de løbende opgaver vil du skulle foretage:

  • Rapportering og betaling af moms.
  • Månedsafslutninger og klargøring af månedsrapporteringen.
  • Forberedelse af årsregnskab til revisor.

LT Gruppen er en arbejdsplads med en god omgangstone og mulighed for mange samarbejdsrelationer med engagerede kollegaer.