Jobannonce: Jurist/Advokat

Eurowind Energy A/S

Jurist/Advokat

Hobro

Har du stærke kompetencer inden for erhvervsjuraen? Har du lyst til at arbejde med juridiske problemstillinger og opgaver i forbindelse med udviklingsprojekter, samarbejder, overdragelse af selskaber eller aktiver, køb og salg af energiprojekter, m.v. i en spændende virksomhed i kraftig vækst? Så er du måske vores nye jurist eller advokat.

Se video om Eurowind Energy A/S som arbejdsplads

Til en nyoprettet position søger vi en jurist til vores hovedkontor i Hobro med tiltrædelse snarest muligt. Vi ser gerne, at du har erfaring, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Har du erfaring, er det en fordel, hvis du har haft fokus på generel juridisk rådgivning, kontrakter, (transaktions)-proces, kombineret med kommerciel tæft og forståelse.

Du vil have mange berøringsflader både internt og eksternt i virksomheden. Vi søger en profil, der kan arbejde selvstændigt, og som er i stand til at træde ind i processer og omsætte kollegers ønsker og forhandlingsresultater til praksis på skrift.

Eurowind Energy A/S