Jobannonce: Pædagogisk leder til Børnehaven Silkeborgen, Gl. Åby Dagtilbud

Aarhus Kommune

Pædagogisk leder til Børnehaven Silkeborgen, Gl. Åby Dagtilbud

Åbyhøj

Har du lyst til at stå i spidsen for en børnehave, som er i gang med en spændende proces omkring indretning af deres fysiske læringsmiljøer i et stort hus med mange muligheder? Hos Børnehaven Silkeborgen har du mulighed for at blive pædagogisk leder for en erfaren medarbejdergruppe, der er kendetegnet ved, at de arbejder selvstændigt, har godt humør, arbejder med deres faglighed og ikke mindst står sammen i et stærkt fællesskab.

Som leder i Silkeborgen prioriterer du din synlighed i huset, og du forstår at balancere din tid til faglig sparring og pædagogisk udvikling med dagligdagens mange drifts- og administrative opgaver. Du skal være personaleleder og leder af den faglige udvikling. I forhold til ledelsestiden er den fordelt således, at du har ca. en dag om ugen ude i huset med timer i børnegrupperne.