Jobannonce: Butiksansvarlig

Gem
MIOMIO

Butiksansvarlig

Viborg

Vi søger en butiksansvarlig, som kan stå i spidsen for vores fysiske butik i Viborg

Drømmer du om spændende udfordringer og en ansvarsfuld rolle, hvor du både kommer til at tage aktiv del i det daglige arbejde i butikken, og får medansvar for butikkens drift og resultater? Så skynd dig at læse videre.

Som butiksansvarlig er du med til at drive butikken og lede medarbejderne. Du har medansvar for, at butikken lever op til kundernes forventninger.

Ud over at bestille varer fra vores centrallager, fylde op og ekspedere kunderne ved kassen, så får du også følgende opgaver, som du løser i tæt samarbejde med butikschefen:

  • Planlægning af ressourcer og prioritering af arbejdsopgaver.
  • Overblik over vagtplan.
  • Oplæring af medarbejdere, så de efterlever MIOMIO´s værdier og butikskoncept.
  • Ledelse af medarbejdere, så de lykkes i deres job.