Jobannonce: Teamleder til Telmores Salgsafdeling

TELMORE A/S

Teamleder til Telmores Salgsafdeling

Roskilde

Har du follow me-effekt og ledelsesrygsækken på plads? Er det din drøm at være ansvarlig for et team af topmotiverede sælgere? Så er det dig, vi leder efter.

Du får ansvar for dit eget team af superdygtige salgskonsulenter, der ringer ud til potentielle kunder. Det kræver en stor portion gåpåmod og en positiv indstilling. Som teamleder vil det være din væsentligste opgave at sikre, at dine medarbejdere er motiverede, og at de altid har de nødvendige færdigheder til at løse opgaven.

I Telmore når vi vores mål, fordi vi hele tiden er nysgerrige på hinanden og på, hvordan vi bliver bedre. I rollen som teamleder vil du være ansvarlig for dit teams succes og for, at I bidrager til den positive udvikling i vores afdeling – og i Telmore som helhed.