Jobannonce: Inspektør inden for brandsikring til ejendomme i Københavnsområdet

Forenede Service Ejendomsdrift

Inspektør inden for brandsikring til ejendomme i Københavnsområdet

Brøndby

Er du tidligere brandmand eller brandteknisk stærk, og har du teknisk flair for ABA-anlæg samt let til at lære sprinklersystemer at kende?

Som inspektør får du driftsansvaret for flere forskellige ejendomme i København og omegn. Du vil være den brandansvarlige, som sikrer, at bygninger står klar til inspektion, og alle brandtekniske forhold er overholdt.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Ugentlige sprinklertest af alle større anlæg i vores ejendomsdrift i samspil med inspektørgruppen
  • Håndtering af månedsopgaver, jf. anlæggenes beskaffenhed
  • Besigtigelse af ejendomme jf. BR-18

Du bliver en del af en faglig stærk afdeling bestående af 20 ejendomsinspektører, som holder til på vores kontor i Brøndby. Her får du 20 dygtige kolleger og en driftschef, som sparrer med hinanden og understøtter hinanden i et arbejdsmiljø, som er præget af sammenhold, udvikling og høj dynamik.