Jobannonce: Vi søger en studentermedhjælper til sociale medier

Ældre Sagen

Vi søger en studentermedhjælper til sociale medier

København

Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen søger en studentermedhjælper, der skal hjælpe os i hverdage med de sociale medier.

Som SoMe-studentermedhjælper kommer du til at bidrage til det daglige arbejde på en række af vores SoMe-platforme. Du er med i planlægning, produktion, monitorering og statistik på vores sociale medier. Vi evaluerer og udvikler også løbende på vores arbejde med de sociale medier, så du får mulighed for at komme med hele vejen rundt. Der vil ind imellem også være andre typer ad hoc-opgaver, du skal løse.

Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, retorik eller lignende. Derudover har vi brug for, at du har interesse og en grundlæggende forståelse for sociale medier, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, og at du ellers har en meget stor lyst til at lære.