Jobannonce: Pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper til Bymarkens vuggestue, Hinnerup

Favrskov Kommune

Pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper til Bymarkens vuggestue, Hinnerup

Børnehuset Bymarken udvider med en vuggestuegruppe og søger derfor en pædagogisk assistent eller medhjælper med solid vuggestueerfaring, som kan bidrage med god faglighed, entusiasme og energi.

Så er du vuggestuepædagogmedhjælper af hjertet, og kan du samarbejde og strukturere, samtidig med at du har hjertevarme og skaber ro og tryghed for de små vuggestuebørn, er du den, vi søger.

Bymarken er normeret til 70 børnehavebørn og tre vuggestuegrupper med plads til i alt 44 børn.

Vi kan tilbyde

  • gode fysiske rammer i nye lokaler
  • en dejlig legeplads tæt på naturen
  • høj grad af indflydelse og ansvar
  • mulighed for erfaringsudveksling og nærmere samarbejde med de tre andre institutioner i vores område
  • arbejde i en integreret institution, hvor vi har et positivt menneskesyn og et godt kollegaskab både fagligt og socialt