Jobannonce: Medlemskonsulent til personalejura

Dansk Bilbrancheråd

Medlemskonsulent til personalejura

Taastrup

Hvad skal en mekanikerelev på tredje år have i løn? Hvilke regler gælder for opsigelse af en bilsælger, og hvordan er det nu med forældreorlov til en uddannet svend uden overenskomst?

Alt det – og meget mere af samme skuffe – mangler vi dig til at hjælpe med at svare på i Dansk Bilbrancheråds juridiske afdeling, der servicerer mere end 2.000 medlemsvirksomheder inden for bilbranchen.

Som ny personalekonsulent i Dansk Bilbrancheråd bliver du medlemmernes støtte i det daglige som en intern HR-koordinator ville være det - hvis hver enkelt af vore medlemmer skulle have dig ansat.

Udover personalespørgsmål vil du også skulle varetage øvrige almindelige opgaver for Dansk Bilbrancheråd, herunder telefonisk hotline med spørgsmål af mere generel karakter, samt opdateringer af vores intranet m.v.

Det giver en varieret hverdag; synes vi.