Jobannonce: Dygtig og engageret pædagogmedhjælper på 32 timer i Fritten

S/I Vinderød Privatskole

Dygtig og engageret pædagogmedhjælper på 32 timer i Fritten

Frederiksværk

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Vinderød Privatskole, som er en lille skole med ca. 300 elever fordelt på 0.-9. klasse.

Her er 40 dygtige, positive og engagerede medarbejdere, en bestyrelse og forældregruppe, som i høj grad bakker op om skolen, og en ledelse, som lægger vægt på tillid, dialog, involvering og uddelegering. På Vinderød Privatskole er der fokus på trivsel, fællesskab og høj faglig kvalitet, både i skoledelen og i fritidstilbuddet.

Din primære ansættelse vil være i Vinderød Privatskoles fritidstilbud, ”Fritten”, og du skal derfor sætte fritidspædagogikken højt. I Fritten er der ca. 140 aktive og glade børn fra 0.- 3. klasse samt en flok kompetente medarbejdere fordelt på mænd og kvinder i alle aldre. Her er gode og hyggelige lokaler, en gymnastiksal og spændende og varierede udeområder.