Jobannonce: Planteavlskonsulent

Gem
Agri Nord

Planteavlskonsulent

Hobro

Vi søger en udviklingsorienteret planteavlskonsulent til vores kontor i Hobro, med opstart efter aftale.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kollegaer i en af Nordjyllands største specialafdelinger for planteavl. Du vil blive en del af et team af planteavlskonsulenter, der primært arbejder med servicering af kunderne indenfor mark- og gødningsplaner, EU-ansøgninger, markforsøg, jordprøver og som sparringspartner inden for alle faser af planteavlen.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse indenfor jordbrugsvidenskaben, og at du selvfølgelig har kendskab til gældende regler og love indenfor planteavlsområdet. Derudover er du initiativrig og ansvarsfuld og brænder for at give kunderne den bedst mulige service.