Jobannonce: Producent/projektleder søges til mindre teater med vokseværk

Asterions Hus

Producent/projektleder søges til mindre teater med vokseværk

Borre

Teater Asterions Hus har igennem de seneste 15 år turneret i ind- og udland med forestillinger både ude og inde. Forestillingerne lægger sig mellem dans og teater, poesi og humor og genfortolker mødet med publikum.

Vi søger en person, der kan løfte formidlingen af teatrets forestillinger på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Vi søger en person der på disse felter kan skabe resultater. Vi søger en person, der også kan skabe økonomi i form af solgte billetter, solgte forestillinger og tilsagn fra fonde og samarbejdspartnere.

Vi søger en person, der kan indgå i et lille team og dermed både kan arbejde på det strategiske og det praktiske niveau. Vi søger en stærk og selvstændig person med høj integritet og professionalisme indenfor sit felt og med en ægte nysgerrighed og gerne kærlighed overfor kunstarten og teatrets væsen.