Jobannonce: Senior fundraising manager med ansvar for privatgivermarkedet

Psykiatrifonden

Senior fundraising manager med ansvar for privatgivermarkedet

København

Drømmer du om at bruge din marketingerfaring til at skaffe øget opbakning til en god sag med fokus på mennesker med psykisk sygdom? Har du styr på segmentering, leadgenerering, donor-/kunderejser og konvertering? Og er du strategisk og udviklingsorienteret? Så er du måske vores nye senior fundraising manager.

Du bliver en del af engagement- og fundraisingafdelingen. hvor vi bl.a. har fokus på sikre opbakning til Psykiatrifondens arbejde. Bidrag fra private støttemedlemmer er med til at sikre vores legitimitet og en helt afgørende indtægtskilde, og det bliver dit ansvar at øge indtægterne fra privatgivermarkedet. Vi mærker en stadig stigende interesse for vores sag, og de seneste år har vi haft en betydelig vækst. Den skal styrkes yderligere – både gennem øget tilgang og en stærk loyalitet blandt de nuværende 22.000 støttemedlemmer.