Jobannonce: Medarbejdende teamleder til produktionen

Gem
IPART

Medarbejdende teamleder til produktionen

Grænseland søger for IPART i Hammel.

I hverdagen vil du være teamleder for vores produktions- og montagemedarbejdere (ca. 15 medarbejdere i dag), og du vil selv indgå i montagearbejdet i det omfang at koordinerings- og ledelsesopgaverne tillader det. Du vil få ansvar for at strukturere og styre den daglige produktion, fordele opgaverne i teamet og sikre, at vi når vores produktionsmål. Som en naturlig del af rollen vil du have vil du have ansvaret for den daglige personaleledelse.

Du får en meget varieret arbejdsdag og daglig kontakt med både medarbejdere, leverandører og eksterne samarbejdspartnere. Med din erfaring kan du sætte struktur på en kompleks hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og rettidige leverancer er omdrejningspunktet for succes. Stillingen er nyoprettet, så du kan selv være med til at præge jobbet.