Jobannonce: Har du ambitioner på andres vegne? Plejecentret Øresundshjemmet i Fredensborg Kommune søger pr. 1. januar  2022 - eller snarest herefter - en sygeplejerske på 28-30 timer ugentligt

Fredensborg Kommune

Har du ambitioner på andres vegne? Plejecentret Øresundshjemmet i Fredensborg Kommune søger pr. 1. januar  2022 - eller snarest herefter - en sygeplejerske på 28-30 timer ugentligt

Humlebæk

Da vi er et hus med store ambitioner og altid ønsker mere fokus på de sygeplejefaglige tiltag, har vi valgt at opnormere med en sygeplejerske til.

På Øresundshjemmet arbejder vi med personcentreret omsorg, og vi ønsker, at denne tilgang skal præge vores hus fremadrettet. Det betyder, at du skal være i stand til at skabe stjernestunder i komplekse plejeforløb, og at du skal sikre høj faglighed i plejen af vores beboere, i triagering og i vores dokumentation.

Sygeplejersken koordinerer, planlægger og uddelegerer den sygeplejefaglige indsats ud fra viden om andre faggruppers viden og kompetencer og deltager selv i plejen hos de komplekse beboere.