Jobannonce: Social- og sundhedsassistent

Ikast-Brande Kommune

Social- og sundhedsassistent

Vi søger en social- og sundhedsassistent til Team Bøgebo og Åbo Bøgehusene.

Vi ønsker os en kollega, der er fagligt dygtig, er i personlig balance, har mod til selvindsigt og en god portion hjertevarme og løstsiddende humor, du kan bruge i passende doser.

Stillingen er på 37 timer ugentlig gældende fra d. 1. februar 2022.

Bøgehusene er et af Ikast-Brande Kommunes bo- og aktivitetstilbud for 15 voksne mennesker med autisme og varigt betydeligt nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne. Botilbuddet er opdelt i tre teams: Bøgebo/Åbo, otte borgere; Kastanjebo, én borger; og Skovbo, seks borgere.

Bøgehusene er en spændende arbejdsplads med en personalegruppe på 42. Grupperne er tværfagligt sammensat med bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Der arbejdes med neuropædagogik, KRAP, Sanseintegration, Marte Meo, PECS, struktur og kommunikation.