Jobannonce: Mariendal børnehave/naturbørnehave søger pædagog fuldtid

Frederiksberg Kommune

Mariendal børnehave/naturbørnehave søger pædagog fuldtid

I Mariendal er hvert år fuld af projekter med kunst, teater, kreativ skoleforberedelse og fejring af årstider. Og hver stilling er fuld af ansvar, frihed og udvikling. Der er en rød tråd gennem alt det, vi gør i Mariendal.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger med et stort engagement og et positivt samarbejde med forældrene. Vi er en stabil og fagligt stærk medarbejdergruppe med en tydelig og lyttende ledelse. Det sikrer kontinuitet og kvalitet i vores og børnenes liv her. Det kan man også se på vores lave sygefravær, langvarige ansættelser og gode sociale sammenhold.