Jobannonce: Social- og sundhedsassistent eller -hjælper til dagvagt på Rehabiliterings- og Plejecenter Skovbo

Vordingborg Kommune

Social- og sundhedsassistent eller -hjælper til dagvagt på Rehabiliterings- og Plejecenter Skovbo

Har du interesse og evt. erfaring indenfor genoptræning og rehabilitering i forhold til det neurologiske område og senhjerneskade?

Vi søger en social- og sundhedsassistent/-hjælper til en fast stilling i dagvagt på 30-35 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend. Vi ønsker den ledige stilling besat 1. februar 2022 eller snarest muligt.

Rehabiliterings- og Plejecenter Skovbo i Langebæk er en del af Distrikt Solhøj. På centret er der 31 plejeboliger, hvoraf de 18 boliger er midlertidige pladser, der anvendes til rehabilitering og aflastning.

Når vi yder pleje og omsorg til vores borgere, bruger vi den rehabiliterende tilgang, hvor vi har fokus på det enkelte menneske og vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer.