Jobannonce: Matematiklærer til mellemtrin og indsk. på Frederiksborg Byskole

Hillerød Kommune

Matematiklærer til mellemtrin og indsk. på Frederiksborg Byskole

Frederiksborg Byskole søger en matematiklærer til mellemtrin og indskoling på fuld tid, med fastansættelse og tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. februar 2022.

Stillingen består af matematik i 5. og 1. klasse. Samt to lektioners matematik-begynderundervisning i 0. klasse. Det forventes, at man kan fortsætte klassen i 1. efter sommerferien, når man afgiver nuværende 5. klasse.

Der indgår også andre fag i skemaet, og her vil det være en fordel, hvis man også kan undervise i kreative fag som håndværk og design, billedkunst og madkundskab.

Vi søger en lærer, som har lyst til at indgå i et tæt pædagogisk samarbejde med lærere på årgangen og i fagteam, og som sætter udvikling og refleksion højt.