Jobannonce: Logistikkoordinator

Fjord Line Danmark A/S

Logistikkoordinator

Igennem de senere år har Fjord Line haft stort fokus på proviantering og intern logistik. Vi har valgt at varetage flere opgaver selv, som tidligere har været outsourcet. Vi har blandt andet udvidet vores toldoplag, samt valgt at proviantere udvalgte varer direkte fra lageret.

Derfor søger vi nu en logistik koordinator til en nyoprettet stilling, som vil være en del af Warehouse og Customs-teamet, som hører under Supply Chain.

Logistikkoordinatoren vil, i samarbejde med resten af teamet, få til opgave bl.a. at tilsikre:

  • Varebeholdning, samt lagerstyring i ERP-systemet
  • Booking og koordinering af transporter
  • Udfærdigelse af tolddokumenter
  • Indkøb til lagret
  • Batch oprettelse + varemodtagelse

Afdelingen har ansvaret for, at skibene kan få deres proviant, reservedele osv. ombord. Dertil skal den også tilsikre, at den nødvendige dokumentation foreligger, for at udføre opgaverne efter gældende regler.