Jobannonce: Livereporter og vært til TV 2 SPORT

TV 2 Danmark A/S

Livereporter og vært til TV 2 SPORT

Odense

På TV 2 SPORT er vi dedikerede til at formidle sportsbegivenheder og sportsnyheder med stor gennemslagskraft og høje ambitioner. Vi vil spørge rigtigt. Vi vil fortælle præcist. Vi vil formidle med nerve og hjerte. Og vi har brug for en livereporter og vært, som kan det.

Stillingen er delt mellem at være vært på vores Sportsnyheder, der sendes på TV 2 og TV2 News, og jobbet som livereporter på transmissioner fra forskellige sportsbegivenheder, f.eks. fodbold, på tværs af TV 2s kanaler.

På TV 2 Sport stræber vi efter at være en stærk og tryg arbejdsplads. Du kan glæde dig til engagerede kolleger, til et redaktionelt rum med højt til loftet og til kolleger, der altid vil det bedste på produktets vegne.