Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Østervrå Ældrecenter

Frederikshavn Kommune

Social- og sundhedsassistent til Østervrå Ældrecenter

Har du lyst til en stilling som social- og sundhedsassistent på Østervrå Ældrecenter i fortrinsvis aftenvagt - 28 timer pr. uge. Der kan forekomme vagter i andre vagtlag, eller udlån til hjemmeplejen. Der arbejdes hver 2. weekend.

Vi er en gruppe engagerede medarbejdere, der dagligt varetager sygepleje, pleje og praktisk hjælp hos de 31 beboere, der bor fast på plejecentret, samt 1 aflastning.

Daglige funktioner:

  • De mest centrale opgaver er hjælp til pleje og praktisk hjælp
  • Grundlæggende og delegeret sygepleje, observation, identifikation af symptomer, genoptræning og hverdagsliv
  • Vi arbejder med stort fokus på forebyggelse og anvender en rehabiliterende tilgang, for at understøtte borgernes handlemuligheder og give et godt miljø at bo i.