Jobannonce: Rengøringsmedarbejder

Fredensborg Kommune

Rengøringsmedarbejder

Vil du også være med som rengøringsassistent på vores nye afdeling?

Vi søger endnu en uddannet rengøringsassistent eller ufaglært med erfaring og hygiejnebevis. Du skal kunne se dig selv være en del af et hus, hvor vi har fokus på at der arbejdes efter kommunens kvalitetsstandarder.

I den forbindelse har vi brug for at ansætte en rengøringsassistent mere på Lystholm.

Stillingen er på nuværende tidspunkt på 10-12 timer om ugen, og vagterne vil være på hverdage i dagtimerne.

Dine opgaver vil primært være rengøring i beboernes hjem, hjælpe med at køre affald ud, hjælpe med vasketøj, rengøring af køkkener samt hjælpe med at lægge uniformer på plads, samt diverse ad hoc-opgaver.

Service til beboerne på Lystholm er kerneopgaven, og vi har fokus på at skabe gode rammer for dem, hvor der er høj faglighed og indhold i hverdagen.