Jobannonce: Byplanlægger til projektansættelse

Greve Kommune

Byplanlægger til projektansættelse

I Greve Kommune skaber vi rum for det gode liv –tæt på storbyen, tættere på naturen. Har du lyst til at være med på rejsen og præge den fysiske udvikling af kommunen? Så er jobbet som byplanlægger noget for dig.

Greve Kommune skal udvikle sig i de kommende år. Det skal i høj grad ske ved at omdanne små og større områder i den eksisterende by. I Planteamet er det vores opgave at sikre, at det sker med respekt for de kvaliteter, kommunen allerede rummer og med blik for de muligheder, som åbner sig, når vi laver om på den planlagte by. Vi har fået nye opgaver og er derfor blevet opnormeret i Planteamet, så vi kan blive udvidet med endnu en engageret kollega, som kan bidrage aktivt med forskellige typer af opgaver inden for planområdet. Vi har fokus på samarbejde, sparring og vidensdeling, og selvom vi har travlt, lægger vi vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.