Jobannonce: Projektkoordinator

Mercuri Urval

Projektkoordinator

Hellerup

Vil du være en del af et globalt konsulenthus med opgaver i alle dele af den offentlige sektor? Vil du arbejde med at finde internationale rådgivere og bistå rekrutteringsprocesser fra start til slut? Så er du måske vores nye projektkoordinator.

Vi samarbejder med Udenrigsministeriet om at besætte rådgiver-stillinger rundt om i hele verden. Vi arbejder efter de offentlige regler og retningslinjer samt efter den rammekontrakt, der ligger til grund for vores samarbejde med Udenrigsministeriet.

Du samarbejder med den ansvarlige konsulent hos os på alle opgaver og bliver teamets administrative ankerperson i den faste administrationsenhed Danida Coordination Desk. Du bliver ansvarlig for opstart og drift af rekrutteringsopgaverne og står desuden i spidsen for at koordinere praktikken omkring interviews, herunder logistik og eventuel indlogering.