Jobannonce: Kreditorbogholder til grøn virksomhed

AVISTA Green

Kreditorbogholder til grøn virksomhed

Kalundborg

Har du flair for tal? Har du styr på processerne i et kreditorbogholderi? Og har du lyst til en alsidig og spændende hverdag med travlhed på den gode måde? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega i AVISTAs økonomiafdeling, hvor vi lægger vægt på faglighed og fællesskab.

Som din primære ansvarsopgave skal du håndtere indkomne fakturaer i et flow med indkøbsordrer, varemodtagelse, godkendelsesprocedurer og bogføring. Derudover afstemning af kreditorer samt løbende forberedelse af betalinger.

Du har en relevant baggrund og gerne nogle års erfaring, måske fra en mindre produktionsvirksomhed. Samtidig har du et godt overblik og kan lide en hverdag, hvor fokus hurtigt kan ændre sig.

AVISTA Green