Jobannonce: Adjunkt-/lektorvikar og timelærere til læreruddannelsen - Dansk og Dansk som andetsprog

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt-/lektorvikar og timelærere til læreruddannelsen - Dansk og Dansk som andetsprog

Campus Carlsberg

Er du en dygtig og engageret underviser, og synes du, det kunne være spændende at arbejde i læreruddannelsen. Så er det måske noget for dig at blive vores nye kollega.

På Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse søger vi til kommende semester dygtige og ambitiøse kollegaer til at varetage undervisning inden for faget dansk og dansk som andetsprog på læreruddannelsen.

Vi søger 1 adjunkt-/lektorvikar i dansk og et antal faste timelærere i dansk og i dansk som andetsprog.

Du vil komme til at varetage undervisning, vejledning og eksamen inden for faget dansk som andetsprog, herunder i modulet ’Undervisning af tosprogede elever’.