Jobannonce: Børnehusene Humlebæk søger daglig leder til Børnehuset Solvangen

Fredensborg Kommune

Børnehusene Humlebæk søger daglig leder til Børnehuset Solvangen

Er du lederen, der kan facilitere pædagogisk ledelse tæt på ved synligt at anvende din pædagogiske faglighed til at strukturere en hverdag, der tilgodeser børnehusets trivsel, hvor der er plads til at handle ud fra børneperspektivet?

Solvangen er et børnehus i områdeinstitutionen Børnehusene Humlebæk, beliggende i en charmerende, ældre bygning. Solvangen er normeret til 60 børn, som p.t. fordeler sig på 36 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn samt 14 pædagogiske medarbejdere.

Vi har et højt ambitionsniveau med en stærk relationel forståelse, hvor anerkendelse, imødekommenhed og nærvær er centralt for vores børneperspektiv og forældresamarbejde.