Jobannonce: Dyrepasser

Taconic Biosciences A/S

Dyrepasser

Lille Skensved og Borup

Som dyrepasser hos Taconic bliver du en del af et team, hvor du er medansvarlig for den daglige pasning af dyrene i en barrierestald. Opgaverne er alsidige indenfor avl af kommercielle dyr, såvel som dyr på kundekontrakter, herunder registrering af avlsdyr, samt opretholdelse af produktionsmål. Foruden dyrenes pasning og avlsarbejde er modtagelse og forsendelse af dyr en stor del af de daglige arbejdsopgaver. Begreber som genetik og arvelighedslære bliver vigtige grundsten i din oplæring i avlsarbejdet, ligesom du får en grundig indførelse og forståelse for barriereopretholdelse og sundhedsstatus.

Med arbejde hos Taconic vil du få et dybere indblik i forsøgsdyrsbranchen, og mulighed for fagspecifik erfaring på dit CV. Det er et krav, at du er uddannet dyrepasser, landmand eller veterinærsygeplejerske og det vil være en fordel hvis du har Felasa B kursus.