Jobannonce: Systemadministrator

IBC International Business College

Systemadministrator

Forstår du, at IT i en moderne organisation skal understøtte forretningen igennem stabil drift og højt sikkerhedsniveau, og har du erfaring med Microsoft Cloud teknologier og ikke mindst lyst til at lære noget nyt hver dag du møder på arbejde, så læs videre!

Da en af vores mest erfarne medarbejdere stopper ved os inden længe, har vi brug for en selvstændig og forretningsorienteret systemadministrator som igennem en stærk faglig velfunderet dialog og praktik, kan varetage udvikling, drift og vedligehold af vores IT-infrastruktur og klienter i samarbejde med de øvrige systemadministratorer.

Formidling af tekniske problemstillinger til brugere uden detaljekendskab falder dig let og naturligt. Møder du konflikter på din vej, er du i stand til at lytte til de forskellige perspektiver, reflektere over disse og løse problemstillingerne konstruktivt.