Jobannonce: Skatteministeriet søger stærke jurister med en skarp pen og interesse for ministerbetjening

Skatteministeriet

Skatteministeriet søger stærke jurister med en skarp pen og interesse for ministerbetjening

København

Er du jurist med en skarp pen, og har du lyst til at blive en af vores juridiske eksperter, som laver ministerbetjening på skatteforvaltningsområdet og rådgiver in house om offentlig ret i bred forstand, så er dette en stilling for dig. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Du vil blive en del af kontoret Forvaltning og Lovkoordinering, der indgår i afdelingen Lovgivning og Økonomi, og som har ansvaret for de skatteforvaltningsretlige regler - herunder ansvar for politikudviklingen på området og udmøntning af besluttede initiativer i lovgivning.

En arbejdsdag i Forvaltning og Lovkoordinering vil sjældent være den samme to dage i træk. Du vil både skulle indgå i lovgivningsarbejde og være en del af rådgiverteamet indenfor forvaltningsretten.

Skatteministeriet