Jobannonce: Marketingkoordinator

Gem
F&H A/S

Marketingkoordinator

Viborg

Marketingkoordinator for Södahl, Lyngby Glas, Pillivuyt, Blomsterbergs og mange flere

Til en nyoprettet stilling i en stor inhouse-marketingafdeling i F&H Group A/S i Viborg søges snarest en erfaren og fagligt funderet marketingkoordinator.

Du skal befinde dig rigtig godt i koordinatorrollen som projektlederens højre hånd, i en hverdag du aldrig kan forudsige forløbet af. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og stadig være serviceminded. Du vil være afdelingens imødekommende første kontakt, og derfor vil der blive lagt stor vægt på både din personlighed og dine faglige kompetencer.

Det er vigtigt for os, at du har erfaring fra lignende funktion – gerne fra reklamebureau eller anden større marketingafdeling, så du har et godt grafisk blik. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og med meget stort overblik.