Jobannonce: TECHCOLLEGE søger en afdelingsleder til den centrale økonomifunktion

Curia søger for TECHCOLLEGE
Gem
Curia

TECHCOLLEGE søger en afdelingsleder til den centrale økonomifunktion

Aalborg

TECHCOLLEGE søger en kompetent afdelingsleder til den centrale økonomifunktion. Du bliver en spillende træner med personaleansvar for 12 engagerede og kompetente medarbejdere med særligt fokus på budgetlægning, regnskabsafslutning, økonomistyring, bogføring, analyse og indkøb.

Du vil som afdelingsleder få stor indflydelse på den fortsatte faglige udvikling af økonomistyring på TECHCOLLEGE. Det er derfor vigtigt, at du har bred erfaring og stærke faglige kompetencer til at kunne understøtte og udfordre økonomien på en fast og respektfuld måde samt sikre et solidt økonomifagligt input til løsninger i budgetlægningen og den løbende budgetopfølgning.

En af dine primære opgaver vil være at lede og motivere kompetente og engagerede medarbejdere i økonomiafdelingen gennem faglig sparring, metode- og kompetenceudvikling samt nærværende ledelse.