Jobannonce: Lager- og logistikelev

FTZ Autodele & Værktøj A/S

Lager- og logistikelev

Frederikssund

Drømmer du om en karriere indenfor lager og logistik? Og må det gerne være hos Danmarks største autogrossist?

Så er du måske vores næste lager- og logistikelev hos FTZ Frederikssund.

Hos FTZ får du gode kollegaer og ledere, der har fokus på din uddannelse og på, at du udvikler dig både fagligt og personligt.

Som lager- og logistikelev hos FTZ gennemgår du en praktisk uddannelse, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være varepluk, -modtagelse og forsendelse samt kørsel, udbringning og afhentning af varer.

Du får således en alsidig dagligdag med en stor kontaktflade.